Var du i Herning?

01-04-2014 06:39

Var du en af de mere end 53.000 besøgende ved Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning, eller var du en af dem, som måtte undvære?

Copyright Ridehesten.com

Stjernerne dryssede ud over MCH Messecenter Herning i starten af marts, hvor spotlightet faldt på de fantastiske hingste, som betog både dommere og publikum.

Der var ikke tale om en lille lokal begivenhed, ej heller et nationalt arrangement, men en sand fest af international karakter. Dét kunne blandt andet ses, da OL-guldvinder Carl Hester indtog SKAGEN Fondene Arena som testrytter, udenlandske stjernehingste kom til Danmark, og de danske hingste og ryttere tog hele hesteverdenens opmærksomhed henover de spændende dage i Herning.

Og du behøver selvfølgelig ikke ærgre dig, hvis du gik glip af noget, for vi har samlet det hele – både stort og småt – i magasinet Ridehestens aprilnummer.

Både selve kåringen, unghestechampionatet, gallashowet, Hasse Hoffmanns clinic, de mange besøgende, messen Hest & Rytter og de gratis foredrag blandt meget meget andet – magasinet Ridehesten var med til det hele.

Læs alt om det store arrangement i Magasinet Ridehestens aprilnummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner