Sådan får du flere point i LA

12-06-2015 08:47

Ridehesten har talt med A-dommer Lone Dyg Larsen og har fået alle de gode tips og gode råd til, hvordan du og din hest viser jer bedst frem i dressurprogrammerne i LA-klasserne

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Langt de fleste dressurryttere stifter mere end én gang bekendtskab med LA-klasserne, og der er meget du kan gøre, for at forbedre din præstation og forhåbentligt få en bedre bedømmelse.

Magasinet Ridehesten har talt med A-dommer Lone Dyg Larsen, som giver masser af gode råd til, hvordan du kan forbedre din præstation i LA-klasserne – råd, der i den grad også kan anvendes i andre dressurklasser.

Herunder kan du læse et par stykker af de mange tip, der er at finde i artiklen:

"Rider du øvelsen det bedste, du kan? Hvis ikke, hvem gemmer du så den bedste sidebevægelse, eller den mest kraftfulde øgning til? Husk, at der kun er én chance for at vise den givne øvelse for dommeren, så derfor; forbered den godt, det er den første betingelse for, at den kan blive god, og vis så det bedste du og hesten kan for dommeren."

"Der er stor forskel på ’venstre om’ og ’halvbue’ – vis, at du kender forskellen og kan vise forskel. En bue er rund, mens en vending har et hjørne."

Læs meget mere i magasinet Ridehestens juninummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner