UVM forbliver i Ermelo

14-04-2017 10:15

Det prestigefyldte og utroligt populære FEI/WBFSH Verdensmesterskab for Unge Dressurheste er endnu engang tildelt Ermelo, Holland i 2019, inden det igen kommer tilbage på tysk grund i 2020

Copyright Ridehesten.com
UVM i Ermelo, 2016
Nyheden fortsætter efter annoncen

Afholdelsen af FEI/WBFSH Verdensmesterskab for Unge Dressurheste er i årene 2016-2018 tilskrevet Holland, og nu har FEI endnu engang tildelt UVM til det hollandske folk, således at UVM bliver afholdt på det nationale hestesportscenter i Ermelo, Holland de næste tre år frem, til og med 2019. Hvor det herefter igen skal tilbage på tysk grund i 2020.

Den 28. - 31 juli blev UVM afholdt for første gang i Holland, efter næsten 20 år på tysk jord. Flytningen af disse mesterskaber til Holland repræsenterede en stor ændring, da de har fundet sted i Verden i Tyskland siden 1997. Nu  rejste tusindvis af besøgende fra hele kloden i stedet til Ermelo for at nyde de unge dressurtalenter på National Equestrian Centre i Ermelo.

- Vi forstår afgørelsen fra FEI, der ønsker at lade denne begivenhed rotere og vi er glade for, at vi kan arrangere UVM i 2019. Vi vil gøre alt i vores magt for at gøre UVM til en enorm succes i de kommende tre år. Vi vil gerne lykønske organisationen i Verden - at UVM i 2020 vil blive afholdt der, og ønske dem held og lykke med organiseringen af det, lyder det fra Aat Both fra arrangementudvalget.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvert år konkurrerer verdens bedste unge dressurheste om en finaleplads og om medaljerne i disse yderst populære mesterskaber. Du kan læse meget mere om dette års UVM-udtagelse HER

Dette års Longines FEI / WBFSH Verdensmesterskab for Unge Dressurheste finder sted i Ermelo fra den 3.-6. august 2017.

Yderligere information om UVM i Ermelo kan findes på arrangørernes hjemmeside og hos WBFSH.

/Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner