Søde Zoey kan blive en udmærket hyggehest trods sit medfødte handicap. (Foto: Privat)

Freja, Zoey og Julie på tur. (Foto: Privat)

Julie havde fået et dækken af sin veninde, som blev brugt til at varme Zoey med. (Foto: Privat)

Julie og Zoey hygger ude på folden. (Foto: Privat).

Det hele startede natten til den 23. april 2010. 11 måneder tidligere var Freja, min fjordhoppe, blevet bedækket af den smukke hingst Mastrup Zola. De 11 måneder gik, og jeg ventede spændt på, at jeg skulle have mit allerførste føl! Et lille hoppeføl Den nat, vi så en lille klump på overvågningskameræt, gik vi roligt ud i stalden, da vi var så heldige at have hestene hjemme på gården. Lyset var tændt ude i stalden, og jeg gik hen til Frejas boks. Hun stod op og var våd af sved. Jeg fik øje på det fineste lille føl, der lå helt våd i halmen med lidt blod på bagbenene. I starten lod jeg bare Freja ordne alt det med at slikke føllet rent og tørt. Men lidt efter lagde Freja sig ned igen for at slappe af. Jeg havde læst rigtig mange bøger og kigget mange hjemmesider igennem for at læse alt om folingen. Så jeg vidste godt, at man ikke måtte gribe alt for meget ind. Men alligevel listede jeg ind i boksen og tørrede det kolde våde føl med et håndeklæde. Derefter tjekkede jeg kønnet og gik ud af boksen igen. Freja havde fået et rigtig smukt lille hoppeføl. Bedre kunne det næsten ikke være! Startproblemer Da der var gået et par timer, havde føllet stadig ikke rejst sig op. Jeg undrede mig, men vidste samtidig, at føllet skulle have sin råmælk. Jeg fortalte min mor, at vi blev nødt til at hjælpe hende med at die ved Freja. Jeg blev siddende ved Freja og føllet, mens min mor gik ind og vækkede min far. Da de kom ud igen, fik vi føllet op at stå. Men alt gik ikke helt efter planen. Hvorfor ville hun ikke støtte ordentligt på benene? Hun var utrolig hård ved krydset og ned af bagbenene. Men nu koncentrerede vi os bare om at få hende til at die ved Freja. Måtte malke ud Freja havde aldrig haft føl før, men stod rigtig pænt stille i starten. Mens vi kæmpede for at få hende til at die, begyndte Zoey pludselig at slå med hovedet. Altså slå det op i Frejas lyske, det var selvfølgelig ubehageligt for Freja, og hun blev mere og mere urolig ved det og begyndte da også at sparke lidt ud efter føllet; ikke direkte efter føllet, nok mere af os. Men vi blev jo nødt til at hjælpe! Føllet fik kun meget lidt af Freja, så vi valgte derfor at malke Freja. Det gik fint, og føllet fik heldigvis sin råmælk! Derefter lod vi hestene få fred og ville så se, hvordan det gik dagen efter. Jeg havde ikke fået meget søvn den nat og kunne mærke i min hals, at jeg havde frosset. Men jeg skulle i skole, selvom jeg have allermest lyst til at blive hjemme. Min far ringede efter dyrlægen, så han kunne komme. Han kunne ikke give os svar på, hvorfor hun ikke ville stå, og mente muligvis hun var lam i bagbenene. Øv! En chance til Heldigvis valgte vi at give hende en ekstra Chance. Dyrlægen gav hende noget penicillin, sukkervand i blodet og en stivkrampevaccination og noget vand, så hun ikke skulle blive dehydreret. Jeg var stadig i skole, men kunne ikke holde det ud mere. Jeg ringede efter min kusine, som ville køre med hjem og hjælpe os med føllet. Jeg gik direkte ned i stalden, og vi begyndte at rejse Zoey, måske kunne vi lære hende at gå? Senere kom en anden dyrlæge for at kigge på hende. Han sagde, at hun var et rigtig flot lille føl med masser af energi, der bare ikke kunne blive brugt. Han mente, vi skulle give hende mælkeerstatning og flaske hende med sutteflaske og ellers bare lave en masse gå-træning med hende. Fremskridt Jeg gav hende navnet Lamhaves Zoey, i daglig tale Zoey, fordi jeg syntes, navnet bare passede perfekt til hende! Hun blev bedre for hver dag, der gik, og hun tog også på i vægt! Hun lærte at gå og blev meget bedre til det. Derefter begyndte hun at trave; det kan ikke beskrives, hvor glad jeg blev den dag, da hun pludselig satte i trav! Nogle dage efter galoperede hun pludselig! Det var det bedste, der var sket i lang tid! I dag er Zoey flere måneder gammel, men stadig ikke som alle andre føl. Jeg tror selv, hun opfatter ting på en anden måde end ”almindelige” heste. Fx er hun hverken bange for biler eller vand, der sprøjter. Det er selvfølgelig noget af det gode ved alt det, der er sket! Hun vokser heller ikke som almindelige føl. Et lille livsstykke En måned efter Zoey kom til verden, fik vi et andet lille fjordhesteføl: Confetti. Da Zoey blev født, var hun omkring 84 cm høj, og da Confetti blev født var han 91 cm høj. Selvfølgelig er Confetti også en hingst. 2 måneder gammel var Zoey kun vokset 6 cm, mens Confetti 2 måneder gammel var vokset 16 cm. Men Zoey trives, og vi håber alle, at hun har en god fremtid som hyggepony foran sig! I hvert fald skiller jeg mig aldrig af med hende; hun skal ikke opleve flere svære ting i livet, end hun allerede gør nu! Ingen ved med sikkerhed, hvad hun fejler.