Marie Louise Gammelgaard
TV2 går helt tæt på Tina Lund i et nyt tv-program, der er baseret både på hendes dagligdag med heste og privatliv. - Det kommer til at handle om mig og mit liv med hestene. De har fulgt mig i seks måneder og får alle mine sider med, siger konkurrencerytteren til MSN Starlounge. - De går meget tæt på. Nogle gange for tæt. Men det har jeg jo valgt at sige ja til, så nu må vi se hvordan det bliver. Jeg har fået lov at se det igennem, men det er ikke færdigt endnu. Så jeg er lidt spændt, fortæller hun videre MSN Starlounge. Tina Lund er blevet fulgt af et kamerahold det seneste halve år. Tv-programmet bliver vist i fire dele, og handler også om den 28-årige rytter helt privat, både kærlighedslivet og forholdet til pressen. Kilde: B.T.