Annette Boe Østergaard
Den svenske toprytter Malin Baryard er højgravid, så hun var holdleder for de kvindelige ryttere: Helena Lundbäck, Tina Lund og Georgina Bloomberg i en herlig showklasse, der var udskrevet som kønnenes kamp, og det viste sig hurtigt, at kvinderne ikke sådan var til at komme forbi for de mandlige ryttere anført af holdleder Sylve Söderstrand, der havde sit at se til, for hans tre mænd var slet ikke inde i konkurrencen. Tony André Hansen, Peder Fredricson og Alexander Zetterman blev grundigt sat på plads. Rytterne red først en bane med syv forhindringer, dernæst en kort derbybane og afslutningsvis konkurrerede rytterne i en mindre udgave af en "sixbar" så de kom godt rundt omkring springsportens forskellige metoder. Kvinderne var så stærke, at Tina Lunds fejlfrie sidste runde i sixbar konkurrencen sendte kvinderne så langt foran mændende, at kvinderne ikke behøvede at ride sidste runde - de havde vundet sejren og håneretten.