Thomas Bach Jensen
Esbjerg og Omegn Rideklubs landsstævne i dressur startede fredag med tre M-klasser og en Intermediaire II. Vinder af MB0 blev berider Michael Grønne Christensen og De Negro-Wi e. De Noir / Münchhausen (opdr. Erik Iversen) med 70,812%. Berider Matthias Tourbier sejrede i MB1 på hannoveranerhingsten Bøgegårdens Boney M e. Belissimo M / Worldly med 72,697% og i begge disse klasser red Didde Marie Thekilde sig ind på andenpladsen med Øgårdens Chanel e. Sandro King / Zardin Firfod (opdr. Malene Munk og Ole Bleeg).
I MA1 gik sejren til fynske Sanne Henningsen og Lorenzo e. Lord Loxley / Rubin-Royal med 73, 287%. I dagens højeste klasse, Intermediaire II, satte to nordsjællandske beridere sig på topplaceringerne, idet Karin Nissen og Quite Lovely e. Quite Easy / Judex XX sejrede med 71,096% foran Michael Søgaard og hannoveranerhingsten Hoftanz e. His Highnes / Rotspon med 68,596%.
Se alle resultater fra stævnet på LIVE.