Tina Lund ikke i kridthuset

07-09-2008 10:55

Maja Golles

Det kan godt være, at hun oplever stor succes på dansegulvet. Men i disse dage strømmer succesen ikke til Tina Lund på ridefronten. Efter at have kritiseret stævneledelse og de andre rytteres deltage ved DM i springning møder Tina Lund forundring fra flere rytteres side samt fra stævneledelsen.

Efter at have kritiseret stævneledelse og de andre rytteres deltage ved DM i springning møder Tina Lund forundring fra flere rytteres side samt fra stævneledelsen. I dag bringer B.T. en stor artikel, som - for at sige det mildt - trækker stregerne kraftigt op mellem Tina Lund og stævneledelsen bag DM i springning. Sandheden er, at Tina Lunds far, Flemming Lund, til Ekstra-Bladet har udtalt hård kritik af arrangørerne bag stævnet: - En halv time før Tina skulle på banen, stod det ned i stænger. Der var vand overalt på banen, og forholdene var simpelthen for dårlige, lød det. Der har også været kritik af de øvrige rytteres fortsatte medvirken, og rytterne føler sig ramt og nedværdiget. En af de ryttere, der valgte at fortsætte ved årets DM og som ikke mente, hun tog dårligt hensyn til sine heste af den grund, er Merethe Jensen, som til B.T. udtaler: - Jeg havde ikke grundlag for at aflyse min deltagelse, og jeg har svært ved at forstå Flemming Lunds begrundelse. Bunden fejler intet, det kræver bare at man tilpasser farten, siger Merethe Jensen. Også stævneleder, Casper Cassøe er forundret over kritikken af banen og dermed af stævneledelsens fortsættelse af DM. - I stævnejuryen har vi på intet tidspunkt anset banen for at være risikabel for hestene. Det er nok Danmarks allerbedste bane, vi har til rådighed, og der har ingen problemer været med den overhovedet, fortæller han. Det er som sådan ikke Tinas afbud til DM, der er årsag til Casper Cassøes kritik af Tina Lund. Og dermed heller ikke det faktum, at stævnearrangørerne har rykket stævneplanen og arrangegeret helikopter-transport for Tina - altsammen for at Tina efter fredagens deltagelse i stævnet kunne nå at deltage i Vild med Dans. Selvom det i B.T.'s version godt kunne se sådan ud. - Det er overhovedet ikke sagen, fortæller Casper Cassøe. - Men at hun kritiserer stævneledelsens vurdering af, hvornår en bane er sikker at ride på eller ej og samtidig hakker ned på de øvrige ryttere, er vi altså ikke så lidt utilfredse med, slutter han.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner