Nye danske placeringer i Belgien

29-12-2009 19:02
Tina Lund red sig idag ind på en flot sjetteplads i hælene på Jos Lansink ved det internationale springstævne i Mechelen i Belgien. Også de danske juniorryttere gjorde sig bemærket i toppen.
Copyright Ridehesten.com
Tina Lund og A-dur R (Foto: Ridehesten.com).

Dagens 140 cm tidsspringning ved CSIW-5* Mechelen ved vundet af belgiske Philippe Le Jeune og den franske vallak Leo du Prairial e. Shogun II. Med sin 9-årige Argentinus-vallak A-dur R leverede Tina Lund en nulrunde i en tid, der rakte til en placering som nr. 6 lige foran Denis Lynch og Lars Nieberg. Klassen havde i alt 29 starter, hvoraf Tina var eneste dansker. De danske juniorryttere Mie Daugaard Reimer og Camilla Ernst blev hhv. nr. 4 og 6 i dagens juniorklasse på 140 cm med 26 startende ekvipager. Flot gået af de danske springryttere.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen