Nina Marie Villadsen
Den 3. – 7. august 2011 afvikles 7. runde af FEI Nations Cup og det er sidste runde inden Nations Cuppen afsluttes i Rotterdam, Holland, den 25. – 28. august 2011. Det er første gang Danmark er med i FEI Nations Cup, og der er ingen tvivl om, at rytterne opnår stor og vigtig erfaring, som vil kunne bruges fremadrettet, ved at være med i verdens sværeste springturnering. I Dublin venter der endnu engang de danske springryttere en stor og krævende bane, men forhåbentlig kan rytterne levere lige så flotte runder på banen, som de gjorde sidste weekend i Hickstead, England. Lige nu fører Holland Superligæn med 42,0 point efterfulgt af Tyskland med 37,0 point, mens 3. pladsen indtages af Irland med 32,5 point. Når klokken slår 15.55 starter FEI Nations Cup’en i Dublin, og FEI-TV sender direkte fra stævnepladsen. Det gør det muligt at følge det danske springlandshold på nærmeste hold. De danske ekvipager i Dublin: Emilie Martinsen på Bøgegaardens Apollo, Gucci og Carisma Tina Lund på Zamiro, Qrispy D’ive Z og Vanilla Christian Schou på Coronada og Lertevangs Colier Cecilie Tofte på Udessa, Omega Star og Valdemar Camilla Enemark på Party Dance, Regino og Laganda Kilde: Dansk Ride Forbund Læs mere om stævnet i Dublin via linket til højre. Herunder kan du se video af Nations Cup-afdelingen i Hickstead, der blev afgjort efter en spændende omspringning mellem Tyskland, USA og Frankrig.