Åbner for flere tilskuere til ridesport

04-09-2020 20:00

Britt Carlsen

Indendørs og udendørs idræt må igen lukke tilskuere ind, ligesom Superligaen allerede har fået lov til. Og det gælder også hestesport 

Copyright Ridehesten.com
Stemning fra DM ved Equitour sidste år. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Som en del af fase 4 genåbningen af Danmark under coronakrisen har Kulturministeriet netop oplyst, at Folketingets partier er blevet enige om at åbne op for flere end 500 tilskuere til idrætsarrangementer. 

»Ordningen vil omfatte arrangementer inden for både den professionelle idræt og amatøridræt, herunder for eksempel fodbold, håndbold, ishockey, hestesport, badminton og motorsport. Mesterskaber og DBU's arrangementer omfattes også af ordningen,« står der i aftalen, ifølge BT.

Hvad det betyder for ridesporten, vil vi opdatere her på sitet, når der er overblik over ordningen. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner