Nu skal de stærkeste ryttere i ilden - Carl Hester fører

09-09-2021 20:45

EM i dressur i Hagen: 20 ud af 30 ryttere har nu været gennem Grand Prix Special og her har Carl Hester foreløbigt lagt sig i spidsen efterfulgt af Dinja van Liere og Helen Langehanenberg. Men intet er afgjort for nu kommer bedste ti ryttere fra holdkonkurrencen - her i blandt tre danske ryttere

Den imponerende arena her i Hagen summer af god stemning og for første gang i adskillige måneder har publikum langt om længe fået lov til at overvære stævner med egne øjne. Det er noget der kan mærkes, også på rytterne som på vej ud takker publikum for den gode opbakning. 

Grand Prix Special-klassen er over halvvejs, for 20 ud af klassens 30 ryttere har nu redet og inden længe går klassen i gang igen og her venter de stærkeste ryttere. Foreløbigt har britiske Carl Hester på En Vogue lagt sig i front med 77,31% efter et særdeles godt ridt. Ekvipagen ridt i Grand Prix-klassen i går var præget af lidt fejl, men rutinerede Hester fik i den grad rettet op på det i dag. 

Hollandske Dinja van Liere har indtaget andenpladsen på Haute Couture med 75,69%, mens tyske Helen Langehanenberg på Annabelle med 75,75,22% i skrivende stund ligger nummer tre. 

De resterende danske ryttere har følgende starttider:
21.30 - Daniel Bachmann Andersen med Marshall-Bell
21.40 - Nanna Skodborg Merrald med Atterupgaards Orthilia
22.10 - Cathrine Dufour med Bohemian

Se alle start – og resultatlister HER samt følg resultatet af Grand Prix Special-klassen HER.

Fakta
Livestreaming ved EM

Det er muligt at se livestream på ClipMyHorse gratis via en computer, hvis man ikke åbner videoen i fuld skærm, men blot beholder den i almindelig/lille størrelse. Det er dog kun U25-klasserne der kan ses gratis, for at se seniorerne ride skal man være Premium medlem.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner