Glock's Undercover skadet

21-08-2014 14:32

Britt Carlsen

Så er endnu en potentiel medaljetager i dressur ved WEG i Normandiet blevet skadet i træningslejren op til VM - Edward Gals Glock's Undercover er ude af VM-sammenhæng

Copyright Ridehesten.com
Glock's Undercover er skadet og kommer ikke til WEG i Normandiet med Edward Gal.

Glock's Undercover har vist imponerende form i træningslejeren forud for WEG i Normandiet, men i går morges bevægede han sig mærkeligt Dyrlægen diagnosticerede et problem i halshvirvelsøjlen. Trods det faktum, at fysioterapeuten var i stand til at mobilisere den hvirvel, som skabte problemet, er der fortsat betændelse i området og det forårsager smerter for KWPN vallakken.

- Det er sket under træningen, på folden eller i hans boks. Og det er en skade, som kræver medicinsk behandling og vil hele indenfor en uge. For at gøre ham smertefri og undgå yderligere skader, så er det besluttet, at Undercover skal i behandling, og dermed kommer Glock's Undercover ikke til start ved WEG, lyder det fra ejerne. - Undercover vil derfor blive hjemme i Holland. Vi er virkelig meget kede af det, men for os er hestens velbefindende vigtigere end sportslig succes, sagde Glock træner Nicole Werner. For at støtte det hollandske team vil Edward Gal nu istdet ride Glock's Voice ved WEG.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner