Udtagne ryttere til JBK

30-09-2009 15:24

Grethe Næsby

De danske juniorer og ungryttere i dressur har nogle få pladser ved JBK stævnet i Odense, og de udtagne ryttere er offentliggjort

JBK og ECCO sko International Horse Show i Odense giver igen i år de danske junior og ungryttere startmulighed ved det store internationale World Cup stævne. Udvægelseskriterierne er enkle, da det drejer sig om de ryttere, som har repræsenteret Danmark ved enten NM eller EM (inkl. reserver). Der er blevet tildelt 5 pladser i juniorturen, som er en klasse for sig selv, deruvover 5 pladser i 'lille turen' som er en del af CDI3* - dvs. med de helt store. De udtagne ekvipager er: Juniorer: Nanna Skodborg Merrald/Milibar Simone Ahlers Pedersen/Cavaler Cecilie S. Madsen/Laurentius Marie Louise Larsen/Romar Cathrine Dufour/Cadillac Ungryttere: Camilla Orloff/Utah Camilla Ploug Larsen/Königs Kronos Anne Kathrine Elkjær-Holm/Bernstein Rikke Sofie Bøllingtoft/Finale Anna Kasprzak/Blue Hors Future Cup Det er en stor oplevelse, at kunne ride på dansk grund og samtidig være en del af de landshold, som igen i år har gjort det flot ved bade NM og EM. Dansk Ride Forbund og JBK har annonceret, at de vil holde en reception, hvor medaljetagerne fra dette års EM skal hædres. Så skal medaljerne frem og pudses igen. Læs mere om de danske juniorer og ungryttere i dressur via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner