Riders Cup åbner op for elitestævne

09-03-2021 17:55

Annika Knudsen Lorentsen

I slutningen af næste uge byder Riders Cup velkommen til elitestævne, som de i samarbejde med Dansk Ride Forbund arrangerer for kategori 6 ryttere i springning

Copyright Ridehesten.com
Mikkel Laursen og Gin til stævne på Riders Cup i efteråret. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Siden december måned har Dansk Ride Forbund og springudvalget arbejdet på at få gang i elitesporten på lige fod med andre sportsgrene. Da det endnu er uvist hvornår ridesporten for alvor kan åbne op stables der nu et elitestævne på benene. 

– Vi kom med nogle idéer, og det er nu lykkedes i forhold til, at vi kan stable et stævne på benene for kategori 6-ryttere, forklarer Dorthe Ketterle, som er en af de stærke kræfter bag stævnerne på Riders Cup og fortsætter:

– Vi ville selvfølgelig gerne have haft flere med, og særligt også de unge, som er udtaget på bruttoholdene, men det er kun muligt at åbne op for eliten, og her menes ryttere på højeste niveau i Danmark, samt ryttere der er udtaget til OL, EM og lignende. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Riders Cup har altså sagt ja til at lægge faciliteter til et elitestævne, og de håber meget, at landets bedste ryttere til bakke op om stævnet, som forventes at afholdes indendørs. Forsamlingsforbuddet for udendørs idræt er hævet, og det betyder, at en række klubber har åbnet op for stævner udendørs med klasser udelukkende i metode B0, hvor rytterne må ride en sværhedsgrad. Ved stævnet på Riders er det dog muligt at ride indendørs, da stævnet omfattes af reglerne gældende for professionel sport. 

Proportionerne er klar på DRF GO, og som man også kan se i beskrivelsen, vil stævnet muligvis afholdes udendørs, hvis vejret tillader det. Ellers er der lagt op til et stævne indendøre for Danmarks bedste ryttere.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner