Charlotte Kondrup
Nogen lande har været hårdt ramt med heste eller ryttere, som ikke kan komme til start til VM. Sidste anmeldelsesfrist i starten af september nærmer sig, og med det følger at nogen trupper bliver mindre. Et af de mere uheldige lande er Frankrig, der forleden måtte offentliggøre, at Roger-Yves Bosts hoppe Sangria du Coty ikke kan komme til start. Det er oven i at de allerede er ude med et par af deres bedste kandidater – det er Simon Delestre med Hermes Ryan og Patrice Delaveau med Aquila HDC.
USA og Australien har også meddelt, at de har et par af deres absolutte topryttere, som ikke kommer til start. Fra Australien kommer Edwina Tops-Alexander ikke til start, og Kent Ferrington fra USA kommer heller ikke til start.
Mens de lande pt. kun kan se deres trup blive mindre, er der et par andre lande der allerede har annonceret deres hold.
Det schweiske hold kommer til at bestå af Paul Estermand med Lord Pepsi, Martin Fuchs med Clooney, Steve Guerdat der er så heldig at kunne vælge mellem hans to fantastiske hopper Bianca og Hannah, Janika sprunger med Bacardi VDL. Arthur Gustavo da Silver er med Inonstop van T Voorhof holdets reserverytter.
Holland har også offentliggjort deres udtagne ryttere. Deres hold består af Frank Schuttert med Chianti’s Champion, Harrie Smolders med enten Don VHP Z N.O.P eller hans fantastiske Emerald, Jur Vrieling med VDL Glasgow van het Merelnest N.O.P og Marc Houtzager med Sterrehof’s Calimero. Deres reserverytter er Leopold van Asten med VDL Group Beauty.
Her på siden har vi tidligere offentliggjort det svenske hold, og det kan man læse her.