Signe Wiese
Ved ECCO FEI Europamesterskaberne afvikles der bl.a. også klasser for dressurryttere under 25 år – de såkaldte U25. Flere ekvipager ryttere er til start i klasserne, men særligt én ekvipage overskygger de andre; Nanna Skodborg Merrald og Millibar e. Milan red i dag en overbevisende sejr hjem i U25 Grand Prix, og følger dermed op på onsdagens sejr i U25 Intermediaire II.
I dag vandt hun klassen med en score på 73,411%, og igen var dommerne begejstrede for Millibars travøgninger, men også pirouetterne fik gode point med på vejen. Ligesom i onsdagens U25-klassen blev danske Daniel Bachmann og DV-hoppen Donna Silver e. Blue Hors Don Schufro nr. 2, og også igen blev andenpladsen redet med overbevisende procenter – scoren lød på 71,628%. Tyske Nadine Husenbeth blev nr. 3 med Florida med 69,767%.
Både Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen var naturligvis glade for deres placeringer, men begge ryttere følte alligevel at de havde haft et bedre ridt i onsdagens Intermediaire. Nanna fortalte at der var for mange småfejl, og så kom hun til at lave 17 etter-changementer fremfor de 15 der ønskes i programmet! Daniel Bachmann fortale at travturen ikke havde været specielt god, men at han havde fået reddet det meste hjem ved en god galoptur.
Se resultatet HER