Truelsen-tvillingernes succes i Herning

22-03-2012 11:30
Sidste weekend bød Herning Rideklub på landsstævne i springning for ponyer og særligt to piger gjorde sig flot bemærket
Copyright Ridehesten.com
Benedikte Rie Truelsen og Mr. Limbo (Foto: Ridehesten.com).

Ved sidste weekends landsstævne i Herning viste Benedikte Rie Truelsen sig som den mest vindende rytter. I MB Stil Cup for kat. III præsterede hun en 2. og en 3. plads lige efter sin tvillingesøster Anne Kristine Rie Truelsen. I S'en for kat. II satte hun trumf på ved at at sejre på sin nyerhvervede irske pony Baggins Frodo. Her fulgte søsteren tæt efter på en 4. plads. I søndagens MA for kat.III vandt Benedikte på Mr. Limbo foran Anne Kristine på Korreborgs Joachim og igen på 3. pladsen Benedikte - denne gang på Flashy Gold Finch. Stævnet blev rundet af på bedste vis i MA for kat. II, hvor Benedikte igen satte sig på 1. pladsen, denne gang på Dromard Snowdrop. Herudover opnåede de 12-årige tvillingesøstre en række øvrige placeringer. Se linket til højre for de mange resultater og forskellige klassevindere ved stævnet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner