Mathilde Brejner
46-årige Sabina Kjær Christensen, Ringsted, arbejder i øjeblikket målrettet på at få formen helt på plads inden DM løber af stablen til Københavnerridtet i Bernstorffsparken. Her skal den rutinerede distancerytter kaste sig ud i at ride 120 km for første gang. Indtil nu har Sabinas længste tur været 100 km, så derfor vil det at gennemføre et ridt på 120 km gøre hende både tilfreds og stolt. Placeringer kommer i den sammenhæng i anden række, fortæller Sabina Kjær Christensen.
–Det er første gang, at både hest og jeg skal prøve kræfter med 120 km distance. Derfor er målsætningen, at vi skal gennemføre de 120 km og placeringer kommer i anden række… Selvfølgelig kunne det være rigtig fint med en placering, men målet er at gennemføre, siger Sabina Kjær Christensen.
Tre distanceheste i stalden
Hjemme i Sabinas stald, står der ikke mindre end to OX-arabere og en oldenburg/fuldblodsblandning, som hun træner og bruger til distance. I år er det dog Errgo på 18 år, som skal med til DM. Og det virker indtil videre lovende for ekvipagen, der blev bedst placerede dansker til Göinge Ritten i Sverige tidligere i år. Her fik ekvipagen nemlig en 5. Plads og gennemførte en CEI 1* med et snit på 14,47 km/t.
Ridehesten har spurgt Sabina Kjær Christensen, hvordan hun forbereder sig op til DM, og hun nævner blandt andet, at det er super vigtigt at sikre sig, at hesten er mentalt forberedt og klar op til stævnet.
Sabrina fortæller, at Errgos grundform har været på plads i et stykke tid, men at hun lige i øjeblikket arbejder på at bygge ekstra på uden at overtræne. Det gør hun eksempelvis ved at ride på forskelligt underlag så som sand, hårdt underlag, bakket underlag med mere.
Derudover har sabina også meget fokus på Errgos foderstand. Han skal være slank uden at være tynd – lidt ligesom en løber, fortæller hun.
Tillidsbåndet mellem hest og rytter er super vigtigt
En anden ting, som Sabina fremhæver er, at det er meget vigtigt, at det mentale bånd mellem hest og rytter er stærkt og godt.
–For mig er tillidsbåndet mellem hesten og jeg utrolig vigtigt, da jeg skal kunne stole på, at Errgo reagerer fornuftigt i uforudsete situationer. Det er vigtigt, at jeg kender min hest godt nok til, at jeg kan vurdere, om han er træt, tørstig, skal tisse eller andet. På den måde opdager jeg hurtigt, hvis noget er forkert, siger Sabina Kjær Christensen.
Sabina fortæller, at hun styrker og træner tilliden mellem hest og rytter i den daglige træning, hvor ekvipagen kommer ud i mange forskellige situationer. Derudover styrkes båndet, når Sabina og Errgo laver andre ting end decideret træning så som at tage på hyggeture i Dyrehaven, strandture, øver forhindringer og hygger sig på folden og i stalden.
Fantastiske oplevelser har ekvipagen mange af i rygsækken, men det seneste stævne på Errgo var dog alligevel noget specielt. Til det seneste stævne på Errgo – en international klasse i Sverige – havde ekvipagen en fantastisk tur.
Normalt kan Errgo godt lide af seperationsangst og derfor tog Sabina og hendes hjælper Karin afsted i ekstra god tid, så Errgo fik de bedste forudsætninger for at falde til og falde til ro før starten. De var de første, der kom derop, og Errgo skulle derfor i første omgang stå alene i stalden. Det tog han heldigvis, og også lidt overraskende, i stiv arm og begyndte at spise wrap og drikke vand helt, som han skulle. Til det indledende dyrlægetjek fik Errgo ros af dyrlægen for, at han stod så pænt, hvad han ellers ikke plejer, fortæller Sabina Kjær Christensen.
–Ridtet gik i gang i vi skulle ride tre loops på 30, 30 og 20 kilometer. Vi lagde ud med at gennemføre første loop med en gennemsnitsfart på 13,72 km/t. På næste loop startede vi stille og roligt ud, men jeg kunne mærke på Errgo, at han havde mere i sig og han øgede selv tempoet og vi endte med at have redet de 30 kilometer i andet loop med en gennemsnitsfart på 14, 75 km/t, siger Sabina Kjær Christensen og fortsætter.
–Sidste loop på 20 kilometer klarede vi med en gennemsnitsfart på 15,26 km/t. Det, at han havde overskud til at gennemføre de enkelte loops hurtigere og hurtigere, er et ønskescenarie, siger Sabina Kjær.
Elsker sporten på trods af udfordringer
Sabina Kjær Christensens vej ind i distancesporten har ikke været uden modgang og udfordringer. Blandt andet mistede hun sin tætte ridemakker og mentor Ulla Gade i 2012, netop som hun havde slået hul på stæveridningen. Ulla Gade mistede på tragisk vis livet i en rideulykke.
–Ulla og jeg havde et fantastisk makkerskab. Det var hende, der red sammen med mig til min første LB og hun introducerede mig senere til mit første større stævne i Sverige. Vi begyndte sideløbende at ride fast sammen på træningsture to til tre gange om ugen. Desværre døde hun blot 8 måneder efter, vi var begyndt at ride sammen, siger Sabina Kjær Christensen.
Heldigvis mistede Sabina ikke modet og lysten til distancesporten, så da Ulla Gades distancehest Errgo kom til salg efter Ullas død, sprang Sabina til og købte hesten. I dag er det fortsat Errgo, der har givet Sabina nogle af de mest fantastiske oplevelser distancesporten har at byde på.
Selvom Sabina er ”helt solgt til distancesporten,” som hun siger, så peger hun også på, at der er udfordringer i sporten. Blandt andet peger hun på, at distanceridning er en lille sport i Danmark, så der er brug for flere nye ryttere for at holde den i live.
–På rideskoler rundt omkring i Danmark fokuseres der meget på spring og dressur, og der er derfor ikke så mange, der kender til distanceridning. Derfor tror jeg, at der skal en masse positiv omtale til for at flere får øjnene op for den fantastiske disciplin, siger Sabina Kjær Christensen.
