Forårsauktion: Den smukke hingst Amperio

18-02-2019 12:14

Dansk Varmblods Forårsauktion byder den 9. marts 2019 i MCH Messecenter Herning på en stærk sammensætning af 3-årige hingsteemner og talentfulde unge rideheste, der er avlet til fremtidens dressur- og springbaner. En af dem er den 3-årige dressurhingst Amperio

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Et af de unge hingsteemner i årets kollektion af 3-års hingste er dressurhingste Amperio, der repræsenterer spændende blodlinjer. Han er eksemplet på et interessant og succesfuld kombination af hollandsk blod med trakehnerblod.

Faderen Amperio kræver næppe nogen nærmere præsentation, og morfaderen er den kendte trakehnerhingst Imperio, der har gået international Grand Prix-dressur under den tyske berider Hubertus Schmidt. Amperios mor er halvsøster til de kårede hingste Prinz K3 og Placido Domingo.

Amperio er ikke blot en utrolig smuk og velgående hingst, men han er også en udsøgt fornøjelse at arbejde med både fra jorden og fra sadlen.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Dansk Varmblods præsentation af auktionskollektionen beskrives Amerio således: 

Leder du efter hesten, som bærer dig til månen og tilbage igen? Så puds brillerne, for her er han: En fantastisk dejlig følelse, er hvad denne unghingst giver sin rytter. Han er aldeles ukompliceret og man befinder sig virkelig godt på ham. Amperio bevæger sig kraftfuldt og med et særdeles godt afskub. En hest som helt naturligt arbejder op ad bakke. Amperios far, Ampere, er kendt for at producere dressurheste i topklasse, og ham her er ingen undtagelse.

Amperios mormor har leveret ikke mindre end to kårede hingste, nemlig trakehnerhingstene Prinz K3 og Placido Domingo.

Amperio er udtaget til hingstekåringen 2019.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner