Thomas Bach Jensen
54 dressurhingste ud af 58 tilmeldte mødte op til westfalerhingstekåringen i Münster-Handorf, hvor i alt 36 hingste blev kåret og heraf blev 14 præmieret. Avlsledelsens Thomas Münch udtalte efter kåringen, at kåringskommissionen var enige om, at det var den stærkeste årgang, de havde set i flere år.
Fløjhingsten, der ikke var til salg, er interessant avlet med en af Rheinland-Westfalens bedste dressurhesteproducenter, Escolar, som far. Escolar er ikke kendt for at være den bedste typenedarver, men der har morfar, KWPN-Grand Prix-hingsten Apache spillet fornuftigt, og præstationer er forankret i hele hoppestammen, idet mormor til fløjhingsten er den verdenskendte Grand Prix-hoppe Weihegold e. Don Schufro/ Sandro Hit.
Blandt de øvrige "Endringshengste", der alle er oprangeret som reservefløjhingste, er den unge hannoveraner e. Vitalis/ Fidertanz/ Sandro Hit, som Helgstrand Dressage erhvervede for en hammerslagspris 940.000 EUR - altså 7.000.000 DKK.
Helgstrand Dressage fremstillede selv præmiehingsten e. Jovian/ M. Belissmo/ D’accord og erhvervede blandt andre også reservefløjhingsten e. Franklin/ Rock Forever I/ Florestan I for 410.000 EUR, der ses i videoen herunder.
Scroll nedunder videoen for at se samtlige præmie. Her finder du link til alle kårede hingste.
Hingstekåringen fortsætter tirsdag og onsdag med springhingste. Her finder du katalog med både dressur- og springhingste.
Følg westfalerhingstekåringen på Clipmyhorse.tv.
Dressurbetonede præmiehingste i Westfalen