Cecilia Lindahl
Helgstrand Dressage føjer endnu en talentfuld hingst til samlingen med købet af den 5-årige Dragon Welt e. Dancier/Weltmeyer, der kommer fra svenske Jan Brink fra Tullstorp Dressage Stable.
Til trods for sin unge alder, har den kastanjebrune hingst allerede gjort sig bemærket af flere omgange, og senest som Sveriges mest vindende 5-ås dressurhest med et gennemsnit på 92,80 med berider Ida-Linn Lundholm i sadlen.
- Dragon Welt er i en klasse for sig. Vi har fulgt ham fra sidelinjen og set, hvordan han gang på gang har hevet den ene sejr hjem efter den anden. Han har en god kombination af ekstraordinære gangarter, godt udtryk og fabelagtigt temperament. Vi ser frem til at videreuddanne ham, men glæder os samtidig over at kunne tilbyde endnu en spændende hingst i vores kollektion skriver Andreas Helgstrand på sin hjemmeside
Charlotte Dujardin var helt vild med ham
Dragon Welt vandt første gang det svenske championat, Breeders Trophy som 3-års, og igen som 4-års med den imponerende karakter 10/10 fra testrytterne, heriblandt fra OL-medaljevinderen Charlotte Dujardin. Dragon Welt faldt nemlig i Charlottes smag, og den flotte fyr løb med sejren og hele 93,600% foran andenpladsen, der blot opnåede en samlet procent på 86,700%.
Topkarakter ved UVM
Dragon Welt red sig direkte ind på en andenplads i trøstefinalen med samlet 9,08 point, og gik dermed videre til den endelig finale, hvor den 5-årige dressurstjerne sluttede som nummer 9 med samlet 8,72 point.