Ridehesten er på vej

31-07-2013 14:02

Signe Wiese

Et helt nyt nummer af magasinet Ridehesten er på vej! Med masser af stævnereportager, stort tema om kür, og selvfølgelig med optakt til EM i Herning

Copyright Ridehesten.com

Det tredobbelte EM i Herning nærmer sig, og det fornemmer man også tydeligt i det kommende nummer af magasinet Ridehesten. Forsiden prydes af Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby, fanget i et roligt øjeblik midt i parrets travle forberedelser til EM. Herudover er der masser optakt til EM med fokus på de tre discipliner; Dressur, springning og paradressur, hvor især forvetningerne til de danske resultater i dressur og paradressur er høje.

Augustnummeret af Ridehesten bugner også af reportager fra nationale og internationale stævner. Læs reportager fra Bækgården Horse Show, fra Aachen, fra Falsterbo, fra de unge rytteres NM på Flyinge, EM i springning i Spanien, og ikke mindst EM i dressur i Compeigne, hvor Cathrine Dufour endnu en gang sikrede sig dobbelt guld.

Denne måneds tema tager fat på küren mysterier - få Lis Christenssons bud hvordan en god kür sammensættes, og læs når danske og internationale topryttere bl.a. fortæller om deres bedste kür-oplevelser.

De avlsinteresserede kan glæde sig til at læse en profil af Engerupgaard, hvor Lotte & David Holm har specialiseret sig i at avle heste til militarysporten. I artiklen "Er unghingsten troværdig" anbefaler talsmand for DV's avlsledelse, Poul Graugaard, at man som avler ikke lader sig bedrage af skindet, de blå øjne eller de farvestrålende brochurer.

Ridehesten har også talt med berider Kristian Skovrider, der efter en sag om en hestehandel er blevet dømt til at tilbagebetale godt 6,5 millioner kroner, og derfor har indgivet konkursbegæring.

Alt det - og meget. meget mere - kan du glæde dig til at læse om i det nyeste nummer af magasinet Ridehesten, der netop nu er på vej.

Bestil dit abonnement på magasinet Ridehesten HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner