Troensegaard ophæver udlånsaftale med Hering

08-09-2017 10:50

Efter halvandet års aftale om at stille sin hest Litvinenko Sjælstofte alias Kaj til rådighed for juniorrytter Natalie Hering ophæver Anne Troensegaard nu aftalen, og et helt nyt kapitel starter for ekvipagen

Copyright Ridehesten.com
Træner Anne Troensegaard med sin elev Nathalie Hering.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har ikke skortet på resultater fra Natalie og Kajs side. Ekvipagen har igennem det seneste halvandet års samarbejde opnået flotte resultater i juniorrækkerne, nationalt såvel som internationalt, og i sommeren 2016 vandt Natalie Hering og  Litvinenko Sjælstofte e. Imperio/ Pidroneur (opdr. Annette Olesen og Søren Rasmussen) alias Kaj det tyske Trakehner Bundeschampionat i Hannover. 

Derudover er de en del af den danske bruttolandsholdstrup i dressur for juniorer og har vundet guld for hold ved de Nordiske Mesterkaber 2017 og blev nr. 4 ved det individuelle danmarksmesterskab i år.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den såre simple grund til, at udlånsaftalen stopper her, er at Natalie har købt sin drømmehest Kaj! Natalie forsætter sin daglige træning og uddannelse af hesten hos  Anne Troensegaard, og hun glæder sig til at forsætte 
i 2018 som ungrytter. 

– Jeg kunne ikke være mere lykkelig. Kaj er en fantastisk hest, fortæller Natalie Hering om  Litvinenko Sjælstofte, der i sine yngre dage med Anne Troensegaard i sadlen vandt DRF's dressurchampionat for 5-års og som 5-års var UVM-finalist og som 5- og 6-års også var finalist i championatet ved Falsterbo Horse Show.

Copyright Ridehesten.com
Nathalie Hering og Litvinenko Sjælstofte.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner