Natalie Herings Litvinenko Sjælstofte solgt til USA

23-05-2020 09:16

Annika Knudsen Lorentsen

Trakehner-vallakken Litvinenko Sjælstofte, som i en årrække har været succesfuld med unge Natalie Hering, er nu solgt til USA, hvor endnu en rytter får glæden af den velgående røde vallak

Copyright Ridehesten.com
Nathalie og Litvinenko Sjælstofte ved DM for hold 2019. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Litvinenko Sjælstofte e. Imperio/Pidroneur (opdr. Annette Olesen og Søren Rasmussen) er blevet solgt til USA. De seneste år har den 11-årige røde trakehner-vallak, som i daglig tale kaldes for Kaj, været succesfuld med Natalie Hering, som først lånte ham af sin træner Anne Troensegaard og senere købte ham. Sammen har de opnået flotte resultater først i juniorklasserne både nationalt og internationalt, hvor de blandt andet var med til at vinde holdguld ved Nordisk Mesterskab. Siden i ungrytterklasserne, hvor de blandt andet har deltaget i Agria DRF Mesterskab for ungryttere sidste år. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilbage i 2016 vandt ekvipagen Trakehner championatet i Tyskland, og som ung gik vallakken med sin tidligere ejer Anne Troensegaard ved DRF's 5-års championat, hvor ekvipagen vandt, og siden deltog de ved UVM for 5 års, hvor de endte i finalen. 

– Farvel til verdens bedste Kaj, som er solgt til USA hvor den nye ejer vil få glæde af ham. Tak for uendelige mange gode og lærerige timer i sadlen på vidunderlige Kaj, som har taget mig igennem junior og ungrytter tiden i ind- og udland, i tæt samarbejde med min træner Anne Troensegaard. Selvom det var enormt hårdt at sige farvel, venter der nu nye spændende heste i stalden, som jeg glæder mig til at arbejde videre med, fortæller Natalie på sin Facebook. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner