Topponyen Gogo M solgt fra Danmark

19-01-2023 15:05

Annika Knudsen Lorentsen

Den 14-årige pony Gogo M har i flere år gået med danske ryttere i toppen af ponysporten, men nu er han solgt til Irland

Copyright Ridehesten.com
Smilla Kirial Hylleberg med Gogo M. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

Den tyske sportspony Gogo M e. Golden Leroy/ Giglbergs Outsider har siden 2015 gået i ponyspringsporten i Danmark, hvor han først havde succes under Line Busk Heltborg og siden under Smilla Kirial Hylleberg. 

Den velspringende kategori II-pony har blandt andet deltaget ved Baltic Cup, DM og Nordisk Mesterskab med stor succes. Det er blevet til flere medaljer ved mesterskaberne.

Med Line Busk Heltborg blev det blandt andet til guld ved NM både individuelt og for hold i 2018, holdguld ved NM i 2019 og individuelt sølv og individuelt guld ved DM i 2019. Med Smilla Kirial Hylleberg blev det blandt andet til individuelt sølv ved DM i 2022 og guld ved DM for hold i 2022. 

I et opslag på sin Instagram offentliggør Smilla, at ponyen nu er blevet solgt. Fremover vil ponyen fortsætte sin karriere i Irland. Se opslaget nedenfor.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner