Maja Golles
Hvis man ønsker at få plads på tilskuerpladserne til OL i Beijing, skal man til at skynde sig, hvis man ikke allerede har sikret sig billet. Der er nemlig kun ganske få tilbage. - Vi forudser, at dette bliver det første OL, som er udsolgt. Det er meget tæt på, siger Jonathan Krane fra det firma, som står for billetsalget. - Der er altid nogle begivenheder, som altid er udsolgt. Men at alle begivenheder er tæt på udsolgt denne gang, er meget positivt, siger Krane. Ud af i alt ni millioner billetter har der været 6,8 millioner billetter til salg. Til sammenligning var der til OL i Athen 5,3 millioner billetter til salg, hvoraf blot 2/3 blev solgt. Kilde: TV2 Sport