Helgstrand sælger Wellington-ejendom

12-10-2023 08:28

Annika Knudsen Lorentsen

Den ejendom som Helgstrand Dressage købte for fire år siden, den 32 hektar store Windsome Farm, er nu solgt igen

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I en artikel beretter Dressage-News, at salget af Helgstrand Dressages ejendom i Wellington næsten er i mål. Helgstrand købte ejendommen, der er på 32,2 hektar og rummer 52 hestebokse, for fire år siden. Siden købet dengang blev ca. halvdelen af ejendommen solgt til en familie fra New Jersey, som nu ifølge flere kilder, skulle have accepteret at købe den resterende del af ejendommen. 

I følge Dressage-News, vil Helgstrand fortsat drive salgsvirksomhed fra farmen, gennem en lejeaftale. Stalden i USA drives af Lars Petersen og hans hustru Melissa Taylor. 

Salget af stedet kommer samtidig med, at der i området planlægges byggeri af flere hundrede high-end huse på det område, der i øjeblikket kendes som Equestrian Village.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Helgstrand har ikke kun erhvervet sig ejendommen Windsome Farm i Wellington. I 2021 købte Helgstrand sammen med Waterland WEF-delen af Palm Beach Equestrian Center, og her blev stedet navngivet Wellington International. Den del af området som kaldes Equestrian Village, var ikke en del af dette salg, men er fortsat ejet af Wellington Equestrian Partners ved Mark Bellissimo. Inden salget af stævneområdet modtog den afdøde milliardær Neil Hirsch godkendelse til at bygge en 50-enheder luksuslejlighedsbygning på 5,5 hektar. 

Dengang Helgstrand i samarbejde med Waterland indkøbte stævnepladsen, købte Mark Bellissimo ejerlejlighedsprojektet, og i april i år, blev der dannet et partnerskab mellem Bellissimo og gruppen Wellington Lifestyle Partners, som blandt andet inkluderer golfspiller Tiger Woods og sanger Justin Timberlake. Det samarbejde blev lavet netop for at udvikle luksusboligkomplekset. 

/Dressage-News

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner