Camilla Tiefensee Schrøder
Stævnets højeste klasse, Jessen's Rideudstyr & DK Rosetter S1* for kat. I- og kat. II-ponyer (125/115 cm) blev afviklet lørdag eftermiddag. Seks ud af otte ryttere i omspringningen red fejlfrit, og af dem var Line Busk Heltborg på Gogo M e. Golden Leroy/Giglebergs Outsider (opdr. Moritz Matzke) hurtigst i tiden 25,06. Under et sekund efter dem kom Karoline Sloth Kjær på Bjerregårds Qlimax e. Heidewinde's Jarno/Menai Cosmos (opdr. Jette & Flemming Bjerregård).
Det var de samme to piger, der klarede sig bedst i MA2*-klassen for kat. II. Her var det også Line Busk Heltborg og Gogo M, der vandt foran Karoline Sloth Kjær på Bjerregårds Qlimax, og igen med et forspring på under et sekund.
I MA2* for kat. I var det Anna Sofie Tørnæs, der vandt på hingsten Strattonstown Nearly Gone e. Birdhill Clover (opdr. Michael Moriarty).
Dagen i dag starter ligesom i går med regionale klasser, og på A-niveau vil der blive sprunget MA2* og MB2* i løbet af eftermiddagen.
Se start- og resultatlister.