Topplacering til Lars Bak i international GP

19-03-2018 15:16

Camilla Tiefensee Schrøder

Lars Bak Andersen og Quel Filour 13 blev nummer fire i dagens Grand Prix 150 cm-finale i Vejer de la Frontera

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen og Quel Filou 13. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lige nu er det store internationale springstævne Sunshine Tour i fuld gang i Vejer de la Frontera, Spanien. Over 2000 heste er til start fordelt over hele forskellige 18 baner, og blandt rytterne er danske Lars Bak Andersen, som i sidste uge var testrytter ved DV's Hingstekåring i Herning.

- Her går det godt, lyder meldingen nu sydfra.
I fredags blev han placeret som nummer syv i Grand Prix-kvalifikationen, hvor han red to fejlfri runder over de 150 cm høje spring på Quel Filou 13 e. Quidam's Rubin/Cascavelle (opdr. Siegfried Mitzel).
Søndagens finale blev udsat til mandag pga. regn og vind, men nu er den blevet afgjort, og det lykkedes danskeren på Quel Filou at komme med helt i toppen. To fejlfri runder og omspringningstiden 42,92 placerede dem som nummer fire og udløste en pengepræmie på 4000 euro.
Vinderen var svenske Frederik Jönsson på Coldplay, som red i tiden 40,7.
Se resultatlisten.

Se omspringningen her:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se alle start- og resultatlister for stævnet.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner