Thomas Bach Jensen
Som faderhingst var Blue Hors Zack e. Rousseau / Jazz stærkt repræsenteret med fire afkom. Ikke desto mindre var det hingstene Vivaldi e. Krack / Jazz og Blue Hors Hotline e. Hofrat / De Niro, der kom til at dominere feltet med hhv tre og to afkom blandt de tolv finalister.
Klassen blev vundet af en tysk ekivpage, Lena Stegemann og Scara Boa e. Scolari / Wolkenstein II, der overnåede en overlegen høj score på 9,62; bl.a. fik hoppen 9,7 for trav, skridt og eftergivenhed. Hesten blev tildelt den nyligt indstiftede pris, der går til hesten med højeste karakter for eftergivenhed, efter et meget flydende ridt med fine overgange og stor smidighed. Under præmieoverrækkelsen gik hoppen dog i total panik og beskadede sin ejer, Ingo Pape, der måtte køres fra stadion i ambulance.
De efterfølgende to ekvipager var kvindelige hollandske ryttere på hollandske avlshingste - begge efter Vivaldi - nemlig Desperado redet af Emmelie Scholtens og Dancer redet af Kirsten Brouwer. Sidstnævnte opnåede intet mindre end 9,9 for trav. Det gjorde den meget overbevisende Damon's Satelite redet af Helen Langehanenberg også.
Som bekendt blev danske Maria A. Andersen nr. 5 med sølvmedaljehoppen Svalegaards Hottie e. Blue Hors Hotline / De Noir (opdr. E.M. & J.C. Krabbe). Læs mere herom i dagens foregående nyheder.
Resultat med karakterer for Trav / Skridt / Galop / Eftergivenhed / Samlet indtryk / Total