Viegård: Tyrell Cotant fortæller

20-09-2023 10:04

Charlotte Kusk Berwald

I tolv dage arbejdede Tyrell Cotant som træner på Viegård Stutteri og det var her han tog de billeder, der senere kom til at danne baggrund for det virale opslag, der startede hele sagen. I et stort interview fortæller han om de tolv dage

Copyright Ridehesten.com
Foto: Martin Gorritzen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg gør det for hestenes skyld. De kan ikke selv tale, så jeg prøver at være deres stemme, fortæller Tyrell Cotant i et stort interview til TV Midtvest om sagen om Viegård Stutteri. 

Tynde heste kæmper ikke imod
I forbindelse med Tyrells ansættelse, var han med rundt for at se samtlige af John Byrialsens ejendomme og her kunne han konstatere, at hestene ikke fik foder til heste, men derimod hvad Tyrell betegner som komad. En af de heste som det var meningen Tyrell skulle arbejde med, er afbilledet på et af de billeder, amerikaneren senere lagde på Facebook. 
– Han sagde jeg skulle arbejde med denne hest og jeg spurgte hvad jeg dog skulle gøre med den hest, bortset fra at fodre den. John svarede at tynde heste ikke kæmper imod og det var her jeg indså, at der er noget galt med ham, fortæller Tyrell. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Utallige påbud
I forbindelse med at Tyrell og hans assistent, som har valgt at forblive anonym af hensyn til sin sikkerhed, valgte at rejse hjem efter kun at have været på stutteriet i tolv dage, viste Tyrell billederne af de tynde heste til politiet. Aktindsigter har også vist at der flere gange er blevet givet påbud til stutteriejeren om netop tynde heste og manglende hovpleje.
– Så snart John fik mistanke om at der var nogen på vej, blev hestene læsset og kørt andre steder hen. Han har mange ejendomme og masser af jord og jeg tror ikke politiet var klar over hvor de skulle lede efter hestene, fortæller Tyrell. 

Jeg kunne ikke sove
Sidst i juni valgte Tyrell at lave opslaget på Facebook, der fik sagen til at rulle. 
– Jeg kunne ikke sove. Hver eneste gang brugte min telefon så jeg de billeder af hestene. Jeg lagde det ud for at andre skulle se det, fortæller Tyrell. 
I løbet af et døgn blev han kontaktet af massevis af mennesker, der ville hjælpe. Det danske politi kontaktede ham også og fik billederne, inklusiv al data så de kunne se nøjagtigt hvor billederne var taget. 

Se hele interviewet hos TV Midtvest her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner