U25-landshold klar til EM i dressur

30-08-2017 07:40

Det danske U-25 landshold er klar, når de danske farver skal forsvares ved EM i Lamprechtshausen i Østrig denne uge

Copyright Ridehesten.com

Michala Mejlgaard Jensen & Trebiz, Marlene Storkborg & Fritz, Victoria Vallentin & Fabienne og regerende Danmarksmester Sille Engermann & Darius er de fire ekvipager der tilsammen udgør det danske U25-landshold, som netop nu er på vej til Lamprechtshausen i Østrig, for at deltage ved årets Europamesterskaber i dressur for U25 ryttere.

3 sæt medaljer i spil
Fredag afgøres holdkonkurrencen, der rides i Intermediaire II. Alle fire ryttere på holdet rider klassen og det er de tre bedste resultater der tæller i den samlede score. Lørdag rides der om det første individuelle medaljesæt, når alle rytterne rider U25 Grand Prix. Søndag er finaledag og det sidste sæt medaljer uddeles efter Grand Prix kür, der er åben for de 18 bedst placerede ekvipager fra lørdagens U25 Grand Prix.

Se startlister og resultater HER

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner