To heste dræbt i ulykke

05-11-2007 10:42

Maja Golles

Kort før klokken otte i går morges kørte en billist op bag i en hestetrailer på motorvej E45 i sydgående retning mellem Støvring og Sønderup. En hest døde ved påkørslen, og en anden måtte efterfølgende aflives.

Påkørlsen af hestetraileren på E45 medførte en total lukning af motorvejen mellem frakørsel 31 og 32 i Nordjylland i et par timer. En hest døde som følge af selve påkørslen, mens en anden hest i traileren måtte aflives. Bilen blev totalskadet, men ingen personer kom alvorligt til skade. Vagthavende hos Nordjyllands Politi i Aalborg oplyser, at billisten, som var årsag til ulykken og kørte op i hestetraileren, sandsynligvis var beruset. Bilisten med hestetraileren har til Ridehesten.com oplyst, at de uforskyldt blev ramt i venstre side af traileren af en spritbilist, som stak af fra stedet. Hesteejerens bil rullede rundt, og kun mirakuløst overlevede personerne i bilen. Kilde: P4 Nordjylland

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner