Galopverdenen i chok - tre døde jockeyer

19-10-2014 08:02

For et par dage siden kunne Ridehesten.com fortælle om en 26-årig kvindelig jockeys tragiske død i Australien – siden er endnu to jockeyer kommet til

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Det er ikke uden grund, at galopverdenen pt. er i chok. Den seneste uge har nemlig budt på hele tre dødsfald, et i USA og to i Australien.

Den 26-årige Carly-Mae Pye kom tirsdag ud for en ulykke i træningen på en væddeløbsbane i Queensland, Australien, hvor hesten også måtte aflives.

I torsdags kom nyheden om, at en ung jockey i USA blev dræbt, en 17-årig lærling ved navn Juan Saez. Også her måtte hesten aflives.

Endelig i forgårs blev en tredje jockeys tragiske død offentligggjort. Denne gang var det den 19-årige Caitlin Forrest fra Australien. Hun faldt af sin hest Colla Voce på Murray Bridge Gold Cup Day. Caitlin blev fløjet til Royal Adelaide Hospital, men hun kunne desværre ikke hjælpes. En anden rytter, som også faldt af i kølvandet på ulykken, blev også indlagt, men har overlevet. To heste måtte aflives.

Paul Struthers fra Sammenslutningen af Professionelle Jockeys (Professional Jockeys Association, PJA) har udtalt: - at høre om døden af ??tre talentfulde unge jockeyer på så kort tid, er både chokerende og hjerteskærende, da man ikke kan sætte ord på hændelserne.

Kilde: St. Georg

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner