Australier dør i rideulykke

29-05-2016 15:22

En 31-årig australier, Hana Dickson, døde lørdag morgen efter en rideulykke lige syd for Perth i det vestlige Australien

Copyright Ridehesten.com

Efter at være faldet af hesten under træning lørdag morgen, blev Hana Dickson straks afhentet med en ambulance, hvor man forgæves forsøgte at redde hende, desværre døde Hana kort efter ankomsten til hospitalet. Det menes, at hun efter faldet fra den kun 3-årige hoppe har ramt et træ, hvilket derved har haft fatale følger for hende.

Hana Dickson har trænet væddeløbsheste de sidste 10 år og var derfor en anerkendt og velkendt træner i det lokale område. De sociale medier er gået amok efter den tragiske ulykke, og flere i den australske hesteverden er i chok over Hanas pludselige død.

Kilde: Horsetalk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner