Mindehøjtidelighed for Adrienne Hofer

25-03-2013 12:02

Signe Wiese

Militaryudvalgets formand, Adrienne Hofer, sov ind den 22. marts 2013, efter at hun den 17. marts havde været ude for en ulykke i stalden. Ulykken var ikke heste-relateret. Familien holder mindehøjtidelighed for Adrienne påskemandag den 1. april 2013

Copyright Ridehesten.com
Adrienne Thorup Hofer under Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde 2012.

Mindehøjtideligheden afholdes kl. 14.00 på Hylke Ridecenter, Hylkevej 46, 8660 Skanderborg, hvor alle er velkomne.

Adrienne var en aktiv militaryrytter gennem mange år. Siden 2007 var hun formand for militaryudvalget og hun har haft stor betydning for militarysporten gennem årene. Adrienne ejede Hylke Ridecenter sammen med sin mand, og to af parrets tre børn er selv aktive militaryryttere. Adrienne var Danmarks National Safety Officer (NSO) i FEI, hvilket betød, at hun var vores kontakt til FEI i forhold til sikkerhed i militarysporten. Netop sikkerheden i sporten var Adriennes mærkesag, og hun var foregangskvinde for mange sikkerhedstiltag i sporten herhjemme.

Adrienne blev 54 år. æret være hendes minde.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner