Kristine Ulsø Olsen
2015 blev et godt år ved de Nordiske Mesterskaber for Danmark. Her stod Danmark for værtskabet i både spring, dressur og military, lige fra de yngste ponyryttere og til de ældste senioryttere. Absolut Horses stod for afholdelsen første weekend i juni, Sportsrideklubben Aalborg og Sportsrideklubben afholdt den sidste weekend i juni og Haslev Køre- og Rideforening stod for det midt i september. De forskellige steder stod for hver deres afvikling af konkurrencer i de tre discipliner, hvortil de danske rytterne hev den ene medalje hjem efter den anden.
I Aalborg stod det i dressurens tegn. Her var der linet op til den helt store guldmedalje, som de danske ryttere også formåede at ride hjem. Både kat. II, Kat. I, juniorerne, ungrytterne, U-25 og paradressur rytterne red metal hjem af guld i holdkonkurrencen. Kun seniorrytterne måtte "nøjes" med en sølvmedalje. Individuelt rydde de danske kat. I ponyer bordet, da de besatte de fire første placeringer. Hos kat. II ponyer blev det til Individuelt guld og sølv, mens en enkelt juniorrytter red en bronzemedalje hjem. Ungrytterne fortsatte stimen ved at vinde både guld og bronze, hvortil U-25 rytterne satte sig på alle medaljerne. Sidst, men ikke mindst, red de danske pararyttere 3 individuelle guldmedaljer hjem i hver sin grad, ud af 4 mulige i küren.
I alt hev de danske dressurryttere 22 medaljer ud af 53 mulige hjem fra Aalborg.
Absolut Horses stod for afviklingen af det nordiske mesterskab for seniorer, mens Sportsrideklubben lagde baner til ponyerne, juniorerne, ungrytterne og U-25 rytterne i Bernstorffparken. Her blev den danske nationalmelodi spillet så mange gange, at der blev hørt fra det svenske staldområde, at de havde fået vores nationalmelodi på hjernen. Den blev ganske rigtigt også spillet en del, da kun én enkelt guldmedalje ikke gik til Danmark.
Alle de individuelle guldmedaljer blev redet hjem til Danmark, hvortil at det kun var hos juniorrytterne at ikke også sølv - eller bronzemedalje blev dansk. Det var U-25 holdet som måtte tage til takke med en sølvmedalje da de var 3/100 af et sekund efter svenskerne, mens alle de andre danske hold stak afsted med guldet.
Hos seniorrytterne hos Absolut Horses, blev det til en dansk guldmedalje for hold, mens det desværre ikke blev det nogle individuelle medaljer.
Haslev Køre- og Rideforening havde fået til opgave at afholde det Nordisk Baltiske Mesterskab i military på Stengaarden. Her fortsatte de danske ryttere den gode danske succes, ved at både pony- og seniorrytterne vandt guld for hold. Junior-/ungrytter holdet var også godt med, men måtte tage til takke med en sølvmedalje. Individuelt for ponyerne kunne det være blevet til både guld, sølv og bronze for Danmark, da Rikke Andersen lå som både nummer et og to på hendes to ponyer. Hun måtte dog kun nøjes med en enkelt medalje, men dog af guld, mens en anden dansker kunne tage sig af sølvmedaljen. Hos både junior-/ungryttere og seniorerne blev det til dansk sølv og bronze i begge kategorier.
Der kan læses reportager fra mesterskaberne i Aalborg og i Bernstorffparken i Ridehestens blad nr. 08/15 og for military i nr. 10/15
Har man lyst til at se de mange flotte billeder fra stævnerne, kan de ses i vores fotodatabase.
Billeder fra dressur kan ses HER
Billeder fra springning kan ses HER
Billeder fra military kan ses HER