Camilla Tiefensee Schrøder
Helgstrand-rytteren Carina Nevermann Torup har fulgt op på torsdagens Prix St. Georges-sejr med endnu en flot førsteplads i Intermediaire I kür. Hun opnåede i dag 74.025% med den 9-årige vallak Soda Pop e. Sir Donnerhall/Bonheur.
I samme klasse blev Michael Søgaard også placeret med den 10-årige Dansk Varmblod Slæbækgaard's Santino e. Sir Donnerhall I/Carano. Med 71.550 % sluttede han på en fjerdeplads.
Se resultatlisten
Også i stor tur kom en dansk rytter til tops. Mai Tofte Olesen opnåede 70.543 % i den firestjernede Grand Prix med den 17-årige DV-vallak Rustique e. Heslegård's Rubin/Midt-West Ibi-Light (opdr. Anne Dueholm Nielsen).
Den spanske Helgstrand-rytter Severo Jurado Lopez var også godt ridende i klassen, hvor han sluttede på en andenplads med 71.109 % på Rialto Star e. Royal Diamond.
Se resultatlisten