Succes for DV-heste i Kristiansand

03-10-2019 21:32

Ved det internationale dressurstævne i norske Kristiansand er flere DV-heste kommet godt fra start og her til aften vandt Mai Tofte Olesen og Rustique Grand Prix-klassen

Copyright Ridehesten.com
Mai Tofte Olesen og Rustique. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I denne uge har en række danske dressurryttere taget turen til Kristiansand i Norge for at deltage ved det CDI3*-stævne. Flere af rytterne har sammen med deres heste internationaldebut, men allerede på stævnets første dage har der været dansk succes. 

I youngrider klassen var ingen danske ryttere til start, men der i mod blev klassen vundet af en DV-hest, da norske  Pernille Høistad red Tailormade Tornado e. Tailormade Temptation/Romanov til sejr med 66,96%.

Mens der i Prix St. Georges klassen var flere danske ryttere til start, blev sejren redet hjem af norske Siril Wethal Helljesen på DV-hoppen Zarina VG e. Blue Hors Zack/Caletto III (opdr. Volstrupgaard V/ Mogens Og Birgitte Kløve-Mogensen) med 70,00%. På andenpladsen fulgte danskboende Ellen Birgitte Farbrot på Tailormade Red Rebel e. Blue Hors Romanov/Donnerhall 11 (opdr. Blue Hors) med 69,35%. Herefter indtog tre danske ryttere på DV-heste de efterfølgende placeringer, da Jim Rasmussen Polka Sensation Nexen e. Sandro Hit/Temple Wind XX (opdr. Stutteri Nexen) blev nummer tre med 68,47%, Rasmus Kristensen på Sundorfs Aqino e. Akinos/Leandro (Opdr. Tina & Thomas Sundorf Kristensen) fulgte som nummer fire med 68,17% mens Stinna Foldberg på Foldbergs T e. Tailormade Temptation/Blue Hors Romanov (Opdr. Fam. Foldberg) blev nummer fem med 68,14%.

Se resultatet af klassen HER.

Den danske nationalmelodi blev spillet her til aften da Mai Tofte Olesen vandt Grand Prix-klassen. Med Rustique e. Heslegård's Rubin/Midt-West Ibi-Light (opdr. Anne Dueholm Nielsen) vandt Mai klassen med 68,32% hvorefter svenske Per Sandgaard og landskvinden Charlotte Haid Bondergaard fulgte som nummer to og tre.

Se resultatet af klassen HER samt se alle startlister for stævnet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner