Dujardin vandt i Windsor

11-05-2019 10:29

Camilla Tiefensee Schrøder

Den britiske dressurrytter Charlotte Dujardin vandt både Grand Prix og kür ved Royal Windsor Horse Show denne weekend, hvor Mai Tofte Olesen  og Rustique desværre måtte trække sig fra küren

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin og Erlentanz. Foto: Royal Windsor Horseshow
Nyheden fortsætter efter annoncen

Charlotte Dujardin gjorde denne weekend rent bord ved det firestjernede dressurstævne i Windsor med den 12-årige trakehnervallak Erlentanz e. Latimer/Benz (opdr. Ingrid Lejeune Dirichlet). De vandt torsdagens Grand Prix med 78.087 %, og fredagens kür vandt de med hele 81.900 %.
Det er første gang, den britiske toprytter krydser 80%-grænsen med denne hest, som hun ifølge Eurodressage i øjeblikket rider for sin elev Sonnar Murray Brown, der har brækket benet. Det er kun ekvipagens andet stævne sammen.

Dansker trak sig fra küren
Mai Tofte Olesen, som var tilmeldt stævnet med den skimlede DV-vallak Rustique e. Heslegårds Rubin/Midt-West Ibi-Light (opdr. Anne Dueholm Nielsen) lagde ud med en ottendeplads i torsdagens Grand Prix med 67.913 %. De måtte desværre trække sig fra fredagens kür kort inde i programmet, da Rustique fik krampe i venstre baglår.
– Han blev hurtigt behandlet og er nu klar til hjemtur i morgen. Ærgerligt, vi havde glædet os vildt til at ride kür på Castle Arena. Men heldigvis er det ikke alvorligt, skriver Mai Tofte Olesen på sin facebookprofil fredag aften.

De næste dage er der femstjernet springning på programmet ved Royal Windsor Horseshow. Stævnet kan streames live via clipmyhorse.tv og Royal Windsor Horseshows hjemmeside.

Se start- og resultatlister

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner