Mai: Det er en kæmpe oplevelse

30-03-2017 11:01

Nedtællingen til dette års World Cup finaler er i den grad begyndt for Mai Tofte Olesen, som om bare 11 timer rider på banen til et af hendes livs største oplevelser

Det er lige ved og næsten at startskuddet går til dette års World Cup finaler i dressur og springning, hvor vi har én dansk rytter til start. Mai Tofte Olesen og Rustique e. Heslegårds Rubin/Midt West Ibi-Light (opdr. Anne Dueholm Nielsen) er i den grad klar til at give den gas, når de klokken 21.54 dansk tid, rider på banen i CenturyLink Center som ligger i Omaha, USA. 

En stor fest
I nat dansk tid gik samtlige heste igennem vetcheck, hvor der efterfølgende var et såkaldt lodtrækningsparty i den lokale Zoo. Vetcheck var en speciel oplevelse, idet at der var amerikansk livemusik og et stort pressekorps, lyder det fra Mai. Herefter blev alle dressur - og springryttere, dommere og officials kørt i busser ind til byens flotte Zoo, hvor der blev holdt lodtrækning på storskærm i en biograf. 

- De laver virkelig en fest ud af der herovre. De takker for at vi er kommet, og byen er stolt af at huse så stort et arrangement. De sætter alle sejl til, for at det bliver en stor oplevelse, og det er det i den grad også indtil videre, fortæller Mai, som samtidig kunne oplyse om at Rustique har gået rigtig godt til træning de to sidste dage.

Mere dansk islæt
Mai er den eneste dansker som kommer til start i Omaha, vel og mærke det eneste danske menneske i hvert fald. Det er nemlig hele tre dansk opdrættede varmblodsheste, her i blandt Mais egen Rustique. Ud over ham er der den 15-årige vallak Smeyers Molberg (ex Atterupgaards Molberg) e. Michellino/ Rambo (opdr. Atterupgaard) med sweiziske Marcela Krinke-Susmelj i sadlen samt Gørklintgårds Dublet e. Diamond Hit/Ferro (opdr. Jørgen Ravn) redet af amerikanske Kasey Perry-Glas. 
Sidst men ikke mindst, skal det også nævnes af danske Leif Törnblad, som er gift med Anne-Grethe Tørnblad der vandt World Cup finalen  i 1986, skal være dommer i dettes års dressur finale.
Se start og resultatlister HER

TIDSPLAN FOR WORLD CUP FINALEN

Torsdag den 30. marts
Dressur: FEI World Cup™ Dressage Grand Prix konkurrencen begynder klokken 2:00 p.m. (21:00 dansk tid)
Springning: Longines FEI World Cup™ Jumping Finale I (Jumping Speed Class) konkurrencen begynder klokken 7:00 p.m. (02:00 dansk tid)

Fredag den 31. marts
Springning: Longines FEI World Cup™ Jumping Finale II (Grand Prix) konkurrencen begynder klokken 7:00 p.m. (02:00 dansk tid)

Lørdag den 1. april
Dressur: FEI World Cup™ Dressage Finale (kür) konkurrencen begynder klokken 2:00 p.m. (21:00 dansk tid)

Søndag den 2. april
Springning: Longines FEI World Cup™ Jumping Finale III (Grand Prix Jumping Final) – konkurrencen begynder klokken 2:00 p.m. (21:00 dansk tid)

Man kan se hele World Cup finalen via FEI-tv HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner