Dansk juniorrytter til tops i Emiraterne

02-02-2018 11:30

Camilla Tiefensee Schrøder

Christina Mari Sehested og Celine blev nummer tre i dagens finale for juniorryttere ved World Cup-kvalifikationsstævnet i Sharjah, De Forenede Arabiske Emirater

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den danske juniorrytter Christina Mari Sehested kom på en flot tredjeplads i fredagens Al Shira'aa Stables Junior Final, hvor 35 ryttere under 18 konkurrerede på en bane med spring på 120 cm.

På sin 11-årige hoppe Celine e. Sydney/Colino (opdr.  R. Simpa, Holland) red hun to fejlfri runder og sluttede efter omspringningen i tiden 36,27 sekunder. Det var under to sekunder fra vinderen Abdullah Alrajhi fra Saudi Arabien på H Zoe e. Heartbreaker/Le Vainqueur.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Celine tilbage efter skade
Den danske springrytter skriver på sin Instagram-profil, at hun er glad for at være tilbage på fuld styrke med sin hoppe Celine, som ellers har været halt i tre uger inden denne weekends stævne.
Hesten havde en skade på hoven og havde brug for en periode med hvile, men er nu kommet sig godt.
Ekvipagen lagde allerede ud i onsdags med en fjerdeplads i den indledende klasse, hvor de også var fejlfri.

Christina Mari Sehested har de sidste mange år været bosat i Dubai med sin danske far og russiske mor samt tre søskende. Hun modtog prisen som den mest vidnende children-rytter i Emiraterne i 2016, og efterfølgende rykkede hun op i juniorklasserne som bare 14-årig.

Hun har tidligere trænet hos Tina Lund, men er nu hos den tidligere norske landsholdsrytter Anita Sande. Hun har endnu aldrig konkurreret i Europa.

Tina Lund er også til start ved stævnet i Sharjah med bl.a. Big Red og unghesten Beyond Fellow Dancing. Følg stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner