Stor nød fik også bidrag fra stor luksus

22-02-2010 15:06

Maja Golles

Ved den store Danmarks Indsamling i slutningen af januar måned viste danskerne sig fra den gavmilde side. Indsamlingen slog alle rekorder. Mange virksomheder og private gav bidrag, små som store. Totalt blev der indsamlet mere end 130 millioner Det er 78 millioner kroner mere end i 2009
Copyright Ridehesten.com

I ridesportskredse blev det mange steder bemærket, at Ingdam’s via lauritz.com donerede en dyr Hermès sadel. - Vi bestemte os tidligt for at være med til at gøre noget for Afrikas kvinder, som lever i stor kontrast til kvinder i vor del af verdenen, siger Aff Ingdam-Lindgren, Ingdam’s . - For os, der i det daglige beskæftiger os med den luksus, som jo hestesport er sammenlignet med disse kvinders hårde betingelser for at få familien til at overleve og overleve selv, så var det helt naturligt at bidrage. Den forfærdelige katastrofe på Haiti gjorde ikke behovet for bidrag mindre, fortæller Aff. - Vi lever i en tryg del af verden. Ridning er en livsstil, job eller hobby og prioriteres ud fra egoistiske behov. Alt sammen luksus sammenlignet med Afrikas kvinder og de jordskælvsramte på Haiti. Hermès er indbegrebet af ypperligst kvalitet og luksus, og vi anså at ved at skænke denne sadel, ville forhåbentligt også beløbet fra auktionen blive af ikke uvæsentlig størrelse, slutter Aff Ingdam-Lindgren fra Ingdam’s.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner