Velspringende stjerner

31-08-2014 18:07

Tilslutningen var stor ved Dansk Hesteforsikring Youngster Cup i springning for 5-, 6- og 7-års heste, hvor ekvipagerne i dag blev presset ekstra på tiden

De unge heste og deres ryttere blev presset ekstra i dag med indskærpede tidskrav, hvilket for nogle betød, at der indløb flere fejl undervejs – til gengæld havde udtagelsesudvalget til UVM på Zangersheide en god mulighed for at bedømme ekvipagernes kapacitet og mulighed for at kunne præstere under pres. I det samlede resultat tog ekvipagerne fejlene med fra gårsdagens afdeling, som blev regnet med i det samlede resultat.

I 5-årsklassen blev den endelige vinder norske Christine Gjerstad på Erfulja e. Quasimodo VD Molendreef/Calvados, mens andenpladsen gik til Anica Kristoffersen på Play Girl e. Party Dance/Calato (opdr. Fam. Kristoffersen), som også var klassens bedste DV-hest. Tredjepladsen gik til Annika Axelsson på Deauville Van Overis Z e. Darco/Ramiro Z.

Robin Grauff Jacobsen på sølvmedaljehoppen Chassé e. Cosmeo/Cassini II (opdr. Mia Givskov og Søren Nedergaard) vandt 6-årsklasse, og blev samtidig også klassen bedste DV-hest. Andenpladsen tilfaldt Kirstin Skjoldshøj på RDH-hoppen Toftehøjs Camara e. Carmargue/Andiamo (opdr. Berit Jensen), mens tredjepladsen gik til Daniel Cassøe Jakobsen på bronzemedaljehoppen Kia V e. Heartbeat/Pablo (opdr. Ole Christensen).

Samlet vinder af 7-årsklassen blev Ulrik Kjær på Hungry Heart De Lux e. Heartbeat/Rolex (opdr. Peter Nyby), som ligeledes var klassens bedste DV-hest, foran Hans Ley på Ellely´S Quality e. Quidam De Revel/Leandro (opdr. Birgith Thomasen) på andenpladsen og Mikkel Laursen på Hamilton e. Upsilon Van De Heffinck/Lido Minitiere.

Den bedste DV-hest i hver årgang modtog 5.000,- fra klassens sponsor Dansk Hesteforsikring.

Se flere resultater HER og læs hvilke ekvipager, der blev udtaget til UVM på Zangersheide HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner