Stjernespækket startfelt på Vilhelmsborg

09-09-2011 07:56
Der bliver tale om et stjernespækket startfelt, når Dansk Hesteforsikring Youngster Cup lader startskuddet lyde på Vilhelmsborg fredag aften frem til søndag

Nysatsningen Dansk Hesteforsikring Youngster Cup har opnået utrolig stor opbakning af såvel ryttere, avlere som hesteejere, hvilket har givet udslag i et udsædvanligt stærkt felt i alle årgange. Fredag aften kl. 19.45 starter kvalifikationen for springheste og lørdag kl. 11.30 går kvalifikationen for dressurhestene. Springhestene indtager Vilhelmsborg fra fredag aften I 6-års klassen deltager avlshingstene Diamant De Revel e. Diamant de Semily/Quidam de Revel redet af Christians Schou, Arlando Z e. Argentinus/Calando I redet Andreas Schou samt sidste års UVM-sølvvinder Cortado e. Cassini II/Lorenz redet af Andreas Schou. Herudover deltager bl.a. Søren Møller Nielsen på Canon Ask e. Carson Ask/Kannan og Dorthe Dahlmann Olsen på Spindborgs Luxus e. Louvre S/Come Back II, der begge deltog i finalen i Skandinavian Open på Falsterbo denne sommer. Hos 7-års hestene skal vi nyde topheste somHarry-K e. Equest Carnute/Robin Z II med Søren Knudsen i sadlen og Farrari e.Rockland/Willemoes med Stine Cassøe Jakobsen. Begge disse ekvipager er i 2011 placeret i S-springning og udtaget til at repræsentere Dansk Varmblod ved UVM senere i september måned på Zangersheide. I øvrigt byder startfeltet også på bl.a. Rudie Telgenhof med Dalgaards Rex e. Rockland/Racing Ace xx, Trine Haahr på AB'S Catwalk e. Carano/Lagano og Frank Kejlberg med hingsten Escapologi T e. Esteban XX/Linaro samt mange flere. Youngster Cup’en for dressur hestene Lørdag & Søndag 6-års årgangen tæller i startfeltet stortalenter som guldmedaljehoppen Tørveslettens Stamina e. Stedinger/Carano redet af Andreas Helgstrand; en ekvipage der de seneste to år har gjort sig særligt bemærket under UVM-finalerne i Verden. Endvidere deltager bl.a. Betina Jæger Jensen på Marshall Lightfoot e. Michellino/Aktuel, Jim Rasmussen på Sopran Morsø e. Blue Hors Soprano/Akinos og John Hvalsø Saul med trakehnerhingsten Aston Martin e. Monteverdi/Sixtus. I holdet af 7-års heste byder startfeltet på otte topkvalitetsheste med intet mindre end to verdensmestre! Det gælder stjerner som UVM-guldvinderen fra 2009, Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro redet af Anna Kasprzak og UVM-guldvinderen fra 2010, UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro/Falkland redet af Andreas Helgstrand. Endvidere deltager bl.a. Michæl Søgaard på Hoftanz e. His Higness/Rotspon, Maria Andersen på Karina Lihmskov e. Blue Hors Romantic/Temple Wind XX og Jim Rasmussen på Alibi D e. Alcazar/Coriander.

Eliteskuet finder sted INDENDØRE i den store opvisningshal med undtagelse af fremvisning af de nykårede dressurbetonede hopper, der fremvises på gårdspladsen søndag morgen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner