Stjernespækket foredragsprogram

17-02-2014 11:25

Husk at din billet til Hest & Rytter messen ved hingstekåringen i Herning også giver adgang til årets workshops og foredrag, som i år har både danske og udenlandske topnavne på programmet

Når Hest & Rytter messen den 6. marts slår dørerne op, er de populære gratis foredrag og workshops igen at finde fra fredag til søndag, iblandt  messens mange aktiviteter.

First A/S er som fast hovedsponsor for foredragsrækken, glade for at kunne invitere alle til et program som i år bl.a kan præsentere et af ridesportens absolut mest velansete, trænere og ryttere, nemlig engelske Carl Hester, der lørdag formiddag fortæller om optimal dressurtræning med afsæt i den glade atlet.

Årets program har fokus på rytterens rolle i forhold til hestens velfærd. Der er derfor lagt op til både mental og fysisk træning, og oplægsholdrne glæder sig till at udfordre publikum og give dem en på opleveren.

International mentalcoach Rasmus Bagger sætter fredag fokus på det mentale overskud som rytter – under overskriften er hesten virkelig tankelæser?

Både fredag og lørdag bliver der lejlighed til at tage imod en fysisk udfordring fra Claus Toftgaard, der som træner og human/hestefysioterapeut præsenterer 8 konkrete øvelser som kan flytte din ridning til et nyt niveau – og give dig sved på panden…

Søndagen rundes af når dyrlæge Tine Mangart Søland sætter fokus på vigtigheden af korrekt hestetandpleje og hvordan hestens sundhed generelt kan boostes i hverdagen.

Der er gratis adgang, da salen kun kan rumme 300 personer er der adgang efter “først-till-mølle” princippet”. Foredrag og workshops afholdes i det store auditorie på 1. salen ved hovedindgang Vest. 

Læs mere om de enkelte foredrag på programmet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner