Zibrandtsen i suveræn sejr

09-11-2018 19:30

Ved Blue Hors Dressurfestival CDI3* har eftermiddagen budt på første afdeling i MA1 Youngster Cup, som blev vundet af Anna Zibrandtsen med komfortabel afstand til konkurrenterne

Copyright Ridehesten.com
Anna Zibrandtsen og Quel Filou OLD.

Dagens anden klasse ved Blue Hors Dressurfestival i eftermiddag var 1. afdeling af MA Youngster Cup, sponseret af Skibby HC & Boehringer/Ingelheim, der havde 13 ekvipager til start. Med den tidligere UVM-medaljevinder Quel Filou OLD e. Quaterback/ Stedinger præsterede Anna Zibrandtsen et ridt, som de tre meget enige dommerne belønnede med 76,620% og en suveræn sejr. 

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth og Red Diamant.

Ekvipagen på andenpladsen,berider  Carina Cassøe Krüth og Red Diamant e. Blue Hors Romanov/ Dream of Heidelberg (opdr. Mie Sabroe Jelle), er ikke kun kendt som tidligere UVM-finalist men også som en skarp konkurrent ved DRF's champonatsfinaler, hvor de to år i træk har besat andenpladsen på Blue Hors. Deres ridt i dag blev belønnet med 72,731%, hvormed de henviste berider Maria Anita Andersen og Thybo's Laban e. L'Espoir/ Michellino (opdr. Djon Thybo) til tredjepladsen med 72,593%. Samme ekvipage besatte for en måned siden også tredjepladsen i DRF's champonatsfinale for 7-års heste på Blue Hors.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Maria Anita Andersen og Thybo's Laban.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner