Stor tilslutning til Scandinavia Jumping Tour 2022

02-02-2022 16:30

Annika Knudsen Lorentsen

I uge 7 mødes både heste og ponyryttere til springstævne i Odense Congress Center, så Scandinavia Jumping Tour for anden gang løber af stablen. Tilslutningen er stor og der er adskillige ryttere på venteliste

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er stor opbakning til landsstævnet i Odense Congress Center, hvor der også er distriktsklasser på programmet. Scandinavia Jumping Tour, som er arrangørerne bag stævnet, glæder sig over den store tilslutning. 

– Vi glæder os til at åbne op i uge syv til alle tilmeldte ryttere. Hestestævnet fra tirsdag-torsdag er totalt udsolgt, og der er adskillige på venteliste, fortæller Dorthe Ketterle, som er en af arrangørerne bag stævnet. 

Stadig få pladser til ponyryttere
Selvom der allerede er godt fyldt op, så er det stadig muligt for enkelte ponyryttere at sikre sig en plads. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Der er få pladser tilbage i ponyklasserne fra fredag til søndag, så man kan stadig nå at komme med, hvis man er hurtig. 

Der er fri entré til stævnet, og arrangørerne håber at et stort publikum vil møde op og bakke op omkring arrangementet og få sig en god oplevelse. 

– Vi håber f.eks., at rideskoler på Fyn vil opfordre deres elever til at komme forbi. Der er gjort klar i caféen og der kommer forskellige udstillere til stævnet, forklarer Dorthe.

Foreløbige startlister. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner