Steffen Peters kommer ikke til World Cup

31-01-2011 07:40
World Cup vinderen fra 2009, amerikanske Steffen Peters og Ravel, kommer ikke til World Cup i år
Copyright Ridehesten.com
Steffen Peters og Ravel (Foto: Ridehestn.com).

Steffen Peters, der vandt World Cup finalen 2009 i Las Vegas, har netop bekræftet, at han Skipper World Cup i år. I stedet for vil han starte i World Dressage Masters CDI5* in Florida. Steffen, San Diego i Californien, er kommet frem med sin stævneplan for første halvdel af 2011 og der er ingen mesterskaber på Grand Prix niveau i den vestlige del af USA, men han starter 13-årige Ravel e. Contango i bl.a. Mid-Winter Dressage Fair CDI1* i Burbank, Californien den 24.-27. februar. Derefter flyver ekvipagen til Florida for den tredje årlige World Dressage Masters, men denne gang afviklet på Jim Brandon Center i West Palm Beach ved Wellington, hvor de tidligere to CDI5* er blevet afholdt på Palm Beach International Equestrian Center. Ekvipagen startede både i 2009 og 2010 i €100.000 WDM, som begge år blev vundet af Anky van Grunsven. Sidste år var der også deltagelse af bl.a. Isabell Werth, Ulla Salzgeber og flere topnavne. WDM i Florida er samme weekend som Dressage Affaire i Del Mar, Californien, som er en af de tre World Cup kvalifikationer på den amerikanske vestkyst. Steffen Peters holdkammerat Tina Konyot, der rider den danske hingst Calecto V, fortæller ligeledes til Euronews, at hun ikke planlægger at starte World Cup turen i år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner